Miljøtilstand
Måleprogram
Norsminde Fjord indgår i det regionale overvågningsprogram for fjorde. Vegetationen er blevet undersøgt næsten hvert år siden 1989. Tilførslen af kvælstof og fosfor fra Rævs Å er målt hvert år siden 1989. Den seneste store undersøgelse af øvrige parametre som vandkemi, sediment og bundfauna blev foretaget i 1992. I 2003 er der desuden udtaget bundfaunaprøver. I 2005 er det planlagt at gennemføre et undersøgelsesprogram for vandkemi, planteplankton, vegetation og sediment.
Måleprogram.
Opland og tilførsel af næringsstoffer
Oplandet
Oplandet til Norsminde Fjord er på 101 Km2. Der er nogle få vandløb, som leder vand til Norsminde Fjord. Rævså er det største vandløb, og åen modtager vand fra bl.a. Odder Å.
Klik her for at se billede af oplandet til Norsminde Fjord
Fosfortilførsel
Norsminde Fjord blev tidligere stærkt forurenet af spildevand fra Odder og mindre bysamfund i oplandet. Omkring 1980 blev fjorden årligt tilført 20-25 tons fosfor. På grund af forbedret rensning af spildevand og senere afskæring af spildevand fra Odder Renseanlæg er tilførslen nedbragt til 3-4 tons fosfor årligt. Norsminde Fjord modtager dog stadig spildevand fra Malling Renseanlæg, regnvandsbetingede udløb, landsbyer uden fælles rensning og spredt bebyggelse, og tilførslen er stadig for høj. Odder Kommune arbejder på at nedbringe spildevandstilførslen yderligere ved påbud om nedsivning af spildevand og kloakering af småbyer. Den højst tilladelige fosfortilførsel fra renseanlæg og regnbetingede udløb er på 550 kg. Fosforbidraget fra landbrug udgør ca. 15% af den samlede tilførsel til fjorden og spildevand ca. 40%. Resten er naturbetinget udvaskning fra oplandet og atmosfærisk deposition.
Kvælstoftilførsel
Tilførslen af kvælstof varierer meget fra år til år afhængigt af nedbørsmængden. I nedbørsrige år udvaskes der således meget kvælstof fra markerne til vandløbene, hvorved tilførslen bliver stor. Generelt er der dog sket en reduktion i kvælstoftilførslen efter gennemførelsen af vandmiljøplan I og II. Kvælstofbidraget fra landbrug udgør ca. 75% af den samlede tilførsel til fjorden, mens bidraget fra spildevand udgør ca. 5%. Resten er naturbetinget udvaskning fra oplandet og atmosfærisk deposition.
Hydrografiske forhold
Norsminde Fjord tilføres ferskvand fra det omkringliggende opland. Den største ferskvandskilde er Rævså der udmunder i den inderste del af fjorden. Gennem det åbne løb ud mod Kattegat tilføres fjorden saltvand, som resulterer i at vandmasserne i fjorden er brakke med saltholdigheder mellem 12 og 20 ‰. Vandudvekslingen med Kattegat reguleres i mindre omfang af en sluse som lukkes når vandstanden stiger over 30 cm over daglig vande for at undgå, at de omkringliggende landbrugsjorde oversvømmes.
Klik her for at se dybdekurver over Norsminde Fjord
Vandkemiske forhold
Den store tilførsel af kvælstof og fosfor fra oplandet til fjorden resulterer i høje koncentrationer af næringsstoffer i fjorden. I perioden januar 2005 til oktober 2006 vil der, som led i et større EU finansieret projekt, foregå en række undersøgelser i fjorden, herunder af de vandkemiske forhold. Sidste gang fjorden blev undersøgt var i 1992. Resultaterne fra 1992, og de foreløbige resultater fra 2005, viser at vintergennemsnittet for total kvælstof er på omkring 5-6000 µg N/L. Til sammenligning kan nævnes, at vintergennemsnittet centralt i Århus Bugt er 350 µg N/L.
Biologiske forhold
Bunddyr
I 2003 blev bunddyrerne i Norsminde Fjord undersøgt. Den dyregruppe der dominerede både i antal og biomasse i prøverne var bløddyrene (muslinger og snegle). Især Ungefødende dyndsnegl (Potamopyrgus antipodarum) fandtes i store antal. Dyndsneglen er en lille snegl der bliver op til 6 mm høj og som især findes nær ferskvandsudløb. Krebsdyr og børsteorme fandtes i næsten lige store mængder. Krebsdyrene var domineret af Almindelig slikkrebs (Corophium volutator), mens børsteormene overvejende bestod af Almindelig nereis (Hediste diversicolor). Almindelig slikkrebs bliver op til 7 mm lang og lever af kiselalger, detritus og bundfældede partikler som den samler ind ved hjælp af sine kraftige antenner.
Almindelig slikkrebs |
Almindelig strandsnegl |
I forbindelse med undersøgelser af bundvegetationen i 2005 blev der observeret en del blåmuslinger i den yderste 1/3 af fjorden. Mellem de store blåmuslinger fandtes en del Almindelig strandsnegle (Littorina littorea). Strandsneglen bliver op til 3,5 cm høj og lever i beskyttede fladvandede områder hvor den afgnaver alger fra sten. I perioden 2002-2005 var der langt færre krabber i forhold til perioden 1989-2001.
Bundvegetation
Den seneste vegetationsundersøgelse blev foretaget i juni måned 2005. Bundvegetationen blev undersøgt langs 8 transekter fordelt i hele fjorden. De samme transekter er blevet undersøgt næsten hvert år siden 1989. Ved undersøgelsen blev de enkelte makroalger- og plantearters dækningsprocent vurderet. Derudover blev sedimentets tilstand vurderet.
Sedimentoverfladen i fjorden var i 2005 generelt lys, veliltet og uden kiselalgebelægninger. I et enkelt område i den dybe rende i fjorden var sedimentoverfladen sort, her blev der også observeret kraftig svovlbrintelugt.
Vegetationen i Norsminde Fjord er desværre stadig kraftigt domineret af forureningsbetingede alger som søsalat (Ulva lactuca), som tåler høje koncentrationer af næringssalte. Søsalat skygger for væksten af havgræs og fastsiddende flerårige makroalger.
I 2005 fandtes havgræs generelt i de samme områder som ved undersøgelsen i 2004. Udbredelsen var dog meget mindre, og vegetationen var ikke så kraftig som tidligere år. I hele undersøgelsesperioden (1989-2005) blev der kun set vandkrans (Zannichellia sp.) i 2000 og 2001.
I august 2005 var store dele af fjorden totalt domineret af store flydende måtter af søsalat og rørhinde (Enteromorpha sp.).
Søsalat |
Fugle
Norsminde Fjord og strandengene langs fjorden har stor betydning for mange fuglearter. Området er udlagt som vildtreservat og EF-fuglebeskyttelsesområde. Fjorden er især vigtig som raste- og fourageringsområde og i mindre grad som ynglelokalitet. De rastende fugle er især blishøne, vibe, pibeand, gråand, hjejle, troldand, krikand, knopsvane og flere arter af vadefugle. I nogle vintre ses mange overvintrende sangsvaner. Både havørn, og vandrefalk kan træffes i området. At det især er svømmeænder, der raster ved Norsminde Fjord, skyldes den store føderigdom i form af store mængder af grønalger som søsalat og rørhinde. Svømmeænder er afhængige af lave vanddybder, da de i modsætning til dykænder ikke er i stand til at dykke efter deres føde. Nogle svømmeænder som pibeanden er udelukkende planteædere og finder i Norsminde Fjord rigelig føde. I kolde vintre ses også et stort antal af stor skallesluger. Stor skallesluger lever af småfisk, som fanges på lavt vand.
Lille Lappedykker |
Er målsætningen opfyldt?
A-målsætningen i Vandkvalitetsplan 2005 er ikke opfyldt. Det skyldes først og fremmest for store tilførsler af kvælstof fra landbrugsarealer i fjordens opland og for store tilførsler af fosfor fra renseanlæg og spredt bebyggelse.