Vand- og Natura 2000 planlægning i Miljøcenter Århus område
I det østjyske område skal der laves vandplaner for blandt andet Gudenåen med de mange søer og kystvandene fra Randers Fjord i nord til Horsens Fjord og Samsø i syd. Desuden skal der laves Natura 2000-planer for værdifulde naturområder som Mols Bjerge og Silkeborgskovene og særligt udpegede dyre- og plantearter som odder, grønbroget tudse, engsnarre og mygblomst. 

Et af vandområderne er Norsminde Fjord syd for Århus, som skal have en god miljøtilstand i 2015 og leve op til kravene som EU-fuglebeskyttelsesområde. Foreløbige tal viser, at opfyldelse af miljømålene vil kræve en yderligere reduktion af kvælstof fra landbruget, og der skal renses for fosfor i spildevand fra ukloakerede ejendomme i oplandet. Sammen med græsning eller høslæt på engene vil det forbedre levevilkårene for dyr og planter i og omkring fjorden, mindske forureningen af Århus Bugt og dermed risikoen for iltsvind

Miljøcenter Århus er partner i et EU-projekt kaldet Agwaplan www.agwaplan.dk, hvoraf et af projektområderne er netop Norsminde Fjord. Gennem samarbejde med Dansk Landbrugsrådgivning (Landscentret) og landsbrugsforskning (Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Aarhus Universitet) og 22 landmænd skal projektet vise, hvordan miljøkravene i vandplanerne kan opfyldes og finde løsninger, der er optimale for både vandmiljøet og landbruget.

Grundstenen i projektet er at fremskaffe den bedst mulige viden om landbrug og miljø til brug for en samlet landbrugs- og vandmiljørådgivning på den enkelte bedrift. Der sættes fokus på såvel landmandens ønsker til drift og økonomi som de overordnede mål for opfyldelse af kravene i EU's vandrammedirektiv. F.eks. giver en bedre udnyttelse af kvælstof på marken større høstudbytte og mindre forurening af vandmiljøet, ligesom vådområder i oplandet kan fjerne kvælstof og mindske forureningen af fjorden. Erfaringerne fra Agwaplan med at opstille og omsætte miljømål til handling og et godt samarbejde mellem projektpartnerne vil blive brugt som model for det videre arbejde.

Se hele beskrivelsen her: http://aar.mim.dk/Nyheder/SenesteNyheder/pressemed-vogn-220607.htm

For yderligere information om idefasen se: www.vandognatur.dk

Konference om, hvilke mål vi kan forvente, der skal nås

I en tværministeriel rapport "Fagligt udredningsarbejde om virkemidler i forhold til implementering af Vandrammedirektivet" er belyst, hvordan Danmark kan gennemføre Vandrammedirektivet på en omkostningseffektiv måde. Rapporten hviler på faglige udredninger foretaget af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og Danmarks Miljøundersøgelser samt Fødevareøkonomisk Institut.

Vi kender endnu ikke de helt endelige mål, men med den viden, man har på nuværende tidspunkt, vurderes det, at man kan nå målene relativt omkostningseffektivt ved hjælp af følgende virkemidler:

• Ekstensivering af ådale på 45.000 ha.
• Efterafgrøder på yderligere 115.000 ha heraf 45.000 ha målrettet efter ompløjning af græs.
• Økologisk kvægbrug på yderligere 19.000 ha.
• Slæt i stedet for afgræsning på 23.000 ha.
• Handelsgødning i stedet for dybstrøelse på 65.000 ha.
• Ammoniakgødning på 14.000 ha.

Gennemførelse af ovennævnte tiltag er beregnet til at koste fra 116 til 460 millioner kr. pr. år. Der kan dog blive et betydeligt højere omkostningsskøn, når alle elementer i implementeringen medtages.

Ekskursion til Lund i Sverige den 11. – 12. april 2007

Små vådområder i fokus 

Tidligt den 11. april drog en delegation på 14 mand mod Sverige, nærmere bestemt mod Lund. På førstedagen fik vi et billede af, hvordan svenskerne griber arbejdet med implementering af vandrammedirektivet an. Der var mange ligheder, men også en del forskelle, - forskelligheder som naturligvis også skyldes, at man har ret forskellige naturbetingelser i de to lande. Et eksempel er, at man skal lave særskilt planlægning i vandrammedirektivsammenhæng for søer over 100 ha i Sverige, mens vi i Danmark taler om, at der skal laves særskilt planlægning for søer over 5 ha!

Dag to var vi på ekskursion. Her så vi, hvordan man etablerer vådområder. Udgangspunktet er, at man gerne vil lave mindre vådområder, hvilket er ret anderledes i forhold til den danske arbejdsmåde, hvor "vi" gerne vil have meget store områder.

Ideen med små områder har vi efterfølgende arbejdet noget videre med, og vi har besluttet, at vi lave et lille vådområde i regi af AGWAPLAN hos landmand ved Norsminde Fjord.

Flere landmænd har udtrykt interesse for netop at kunne lave deres egne små "rensningsanlæg" for deres jorde frem for at indgå i store forkromede projekter.

Nyetableret vådområde kaldet "Askeröds Mose". Landmand var glad for ide om at han "rensede" vand fra egne jorde inden det kom videre ud i å-systemt

Næste stop: Tab af kvælstof

Agwaplan-projektet er godt på vej til at blive omsat i endnu bedre landmandskab.

 Af Troels Grønbæk

Tab af kvælstof.

Sådan lyder en af pindene under punktet Svagheder ved bedriften i den ”miljøswot”, som landmand Jens Gammelgaard og hans søn Allan, Enggården nær Odder, har udarbejdet til denne dags møde i Agwaplan-projektet.

Et møde der både skal afklare familiens planer for bedriften, præsentere projektværktøjer til den forestående miljøindsats og fastlægge, hvilke virkemidler der skal tages i brug for at nedbringe udledningen af kvælstof fra netop denne bedrift.

Og kvælstof er hvad det handler om i denne del af Agwaplan-projektet, der dækker området omkring Norsminde Fjord – som nogle af Jens Gammelgaards marker afvander til. Så ja, tab af kvælstof er en af hans svagheder. Ganske vist en svaghed, som han deler med de fleste kolleger. Men som deltager i Agwaplan har han besluttet at gøre noget ved den.

Også Jens Gammelgaards kone, Susanne, deltager i mødet. For beslutningerne i forbindelse med Agwaplan kan få indgribende konsekvenser for bedriften. Og parret har altid truffet store afgørelser i fællesskab.

Enge som renseanlæg

Med til dagens møde er også projektkoordinator Irene Wiborg, Landscentret, Plan & Miljø og miljøkonsulent Helge Kjær Sørensen, LRØ. Det er sidstnævnte, der driver seancen.

Først gælder det miljøswot’en. Den starter med bedriftens styrker, og dem er der mange af. Nogle eksempler: God økonomi, vilje til at investere, eget biogasanlæg og sammenhængende jord.

Med det udgangspunkt nævner far og søn flere mulige initiativer:

- Vi har en bæk, der afvander et stort område. Engene omkring den kan laves til et mini-vådområde, der kunne fungere som et renseanlæg for ejendommen, foreslår Jens.

Allan peger på gode resultater med at hente restkvælstof via efterafgrøder. Et forsøg med olieræddikker før vårbyg har fået sidstnævnte til at strutte, blågrøn af kvælstof.

 - Det frister jo til mere af den slags, konstaterer han.

Ikke kun miljø

Og sådan arbejder mødedeltagerne sig igennem styrker, svagheder, muligheder og trusler for miljøindsatsen på familien Gammelgaards bedrift. Ikke at de kun snakker miljø. For, som Helge Kjær Sørensen bemærker, ”man undgår ikke at få meget andet med.”

Nu er det blevet tid til at kigge nærmere på værktøjet DIS – den software, som spiller en central rolle for Agwaplan. Programmet samler alle produktions- og miljødata for ejendommen og præsenterer dem samlet. Ideen er at vise, hvordan de to aspekter spiller sammen, hvad der vil ske ved ændringer og hvor man får mest miljø og produktion for pengene. 

Jens Gammelgaard er begejstret efter demonstrationen, der foregår på kontor-pc'en:

- Det er spændende at se tingene sat sammen på den måde. Hvis alle landbrug blev lagt ind – og det blev brugt – ville det virkelig kunne rykke på udvaskningen, mener han.

Køreplan på vej

Efter miljøswot og præsentation af DIS er det blevet regnskabets time. Helge Kjær Sørensen tager en GAP-manual (Good Agricultural Practice) frem og spørger:

- Hvad vil I så være med til nu for at reducere kvælstoffet – og hvad måske på sigt?

Mulighederne – og de er mange – bliver vurderet. Nogle praktiserer Gammelgaard’erne allerede, andre finder de oplagte at supplere med, og atter andre afviser de.

Helge Kjær Sørensen noterer, og da listen ikke er længere, stiller han familien en køreplan for de kvælstofreducerende initiativer i udsigt – suppleret med et resumé af samtalen om miljøswot’en.

      - Og skulle vi så ikke gå ud og se biogasanlægget, foreslår Jens Gammelgaard.

Jens (tv.) og Allan Gammelgaard præciserer afgrænsningen af bedriftens marker for Helge Kjær Sørensen, LRØ.

Det må da være noget for os?

Ny pris for miljøteknologi i landbruget

Dansk Landbrug og Miljøministeriet efterlyser Ole Opfindere

Dansk Landbrug og Miljøministeriet har i fællesskab indstiftet en ny pris, "Landbrugets Miljøteknologipris", som skal uddeles for første gang ved Landsdelegeretmødet i november.

Prisen kan gå til en landmand eller en gruppe af landmænd, som er gået foran i anvendelsen af miljøteknologi. Der vil ved bedømmelsen blive lagt vægt på "innovative løsninger, som introducerer ny teknologi eller kombinerer kendt teknologi på nye måder." Kandidaten eller kandidaterne til prisen skal have realiseret et projekt inden for et eller flere af følgende områder: Staldanlæg og staldteknologi, gødningshåndtering og gødningsopbevaring, udbringningsteknologi eller fodring.

Projektet må ikke primært have et kommercielt sigte.

Fristen for indlevering af forslag er den 15. september. Når prisen bliver uddelt på Landsdelegeretmødet i november, har prismodtageren udsigt til at blive ejer af et kunstværk til en værdi af maksimalt 10.000 kr.