Ekskursion til England

Den 24. november mødtes 10 gode folk fra AGWAPLAN i lufthavnen i Tirstrup. Det var en god blanding af landmænd, repræsentanter fra Miljøcentret, fra Axelborg og fra Dansk Landbrugsrådgivning lokalt og fra Landscentret.

Det var med stor nysgerrighed, vi tog afsted, for flere af os havde hørt, at de kunne noget derovre, noget med at finde løsninger i samarbejde. Altså noget af det vi har arbejdet med i AGWAPLAN.

Det vi ville undersøge var:

• Hvordan fungerer den så kaldte engelske model?
• Hvordan samarbejder landmænd og myndigheder?
• Hvordan har man organiseret sig på oplandsniveau? Og er der nogle, der samler trådene?
• Hvordan tænkes målene i Vandrammedirektivet opnået?

Og vi fik rigtig gode svar derovre. På mange måder har de formået at skrue et system sammen som det, vi på projektniveau har tænkt os frem til i AGWAPLAN. Den store forskel er, at de har gjort det på national niveau, - ja og så har de ikke lavet ordningerne af hensyn til at man vil reducere kvælstofudvaskningen, men af helt andre hensyn. Så udfordringen var at søge at oversætte metoderne til de danske problemstillinger.

Vi vil i den kommende tid bruge erfaringerne fra englandsturen til at argumentere for, at det faktisk godt kan lade sig gøre at lave en model, hvor man ved at inddrage landmændene finder fornuftige løsninger på de problemer, der nu er i fokus, - løsninger, som såvel myndigheder som landmænd kan være tjent med.

Vi har lavet en rapport, der samler hovedindtrykkene fra turen. Den kommer på hjemmesiden lige efter nytår.

International konference

I tilknytning til Plantekongressen holder vi en international konference om AGWAPLAN den 14. – 15. januar 2009 i Herning.

Vi synes, vi har fået skruet et rigtig godt program sammen.

Det starter med, at Miljøministeren åbner konferencen, herefter vil vi præsentere de metoder, vi har arbejdet med i AGWAPLAN.

Om aftenen er der festmiddag, hvor nobelprismodtager Jørgen Olesen fra DJF kommer og sætter tingene lidt i perspektiv. Han er jo klima/ landbrugsmand, så vi regner med, at han kan skue lidt fremad.

Dag 2 vil en dansk landmand, der har etableret sig i England, fortælle om, hvordan han oplever den engelske model med samarbejde med myndighederne, og en fra deres miljø- og landbrugsministerium vil fortælle, hvordan de vil implementere vandrammedirektivet.

Der kommer også repræsentanter fra Tyskland og fortæller om, hvordan de planlægger at håndtere tingene.

Vi er ret spændte på at høre de to udenlandske indlæg, da tyskerne og englænderne i dag (den 22. December) vil præsentere udkast til vandplaner. Det bliver jo i vandplanerne at målene for de enkelte vandområder bliver stillet.

Landmænd fra projektet er inviteret til at deltage gratis i konferencen.

Bemærk konferencen foregår på engelsk, - men pauserne er på dansk, og der er mange gode folk tilmeldt konferencen!

Tilmelding foregår på nettet via nedenstående link.

http://eventus.trippus.se/AGWAPLAN2009Guest

Skal Norsminde være værkstedsområde for vådområder? Meld dig hvis interesseret!

Der har været kolossal interesse for vores minivådområde, der ligger hos familien Lyngbye Pedersen.

I starten var effekten også rigtig stor, men her sidst på året har der været problemer med at få anlægget til at fungere optimalt. Men der er nu altså nogle interessante perspektiver i at få fjernet relativt store mængder næringsstoffer på relativt små arealer.

Derfor har vi også talt om, at det kunne være spændende med et egentligt værkstedsområde for lidt forskellige typer vådområder. Visionen kunne være at finde frem til forskellige typer vådområders effekt. Gerne med så god dokumentation, at effekterne ”godskrives”.

De, der ønsker at være med i et sådant projekt, kan henvende sig til undertegnede. Så vil jeg søge at koordinere indsatsen sammen med gode landmænd fra Norsminde området, der allerede har meldt sig på banen.

Vi regner med at skrive en ansøgning til Direktoratet for FødevareErhverv i starten af 2009.

”Aktive bræmmer”

En anden løsning, der ser ud til at have stor næringsreducerende effekt pr arealenhed, er beplantning af f.eks. pil eller poppel i lavning og andre lidt vandlidende steder.

I forbindelse med den Integrerede Rådgivning var der landmænd, der kunne se et perspektiv i sådanne beplantninger. Det ser ud til, at vi har midler til at prøve metoden af et par steder.

Hvis der er nogle der er interesserede i at høre nærmere herom, kan I meddele dette til undertegnede.

Andre oplandsløsninger?
Kom frem med de gode ideer!

I Hinnerup er der sendt ansøgning om et projekt, der sætter øget fokus på de ”Fremtidige landskabs- og grundvandsforvaltere”.

Ved Ravn Sø har Per Bek fået midler fra kommune og fra Direktoratet for FødevareErhverv til sedimentationsbasin for fosfor.

Og der er også arbejdet med flere andre ting undervejs i projektet. Hvis der er gode ideer, der ligger og venter på at blive prøvet af, har vi via AGWAPLAN organiseringen til at tage hånd om det. I det samarbejde, der er mellem landmænd, lokale konsulenter, kommunerne, DJF og Landscentret kan vi stadig nå at sætte ting i søen….

Udkast til vandplaner forsinket

Som nogle af jer nok har hørt, skulle udkast til vandplaner ifølge direktivet senest 22/12 foreligge i udkast. Vi er mange, der har været meget spændte på at se, hvordan en sådan vandplan egentlig så ud. Men den danske regering har meddelt, at planerne ikke bliver offentliggjort nu.

Begrundelsen for, at man har valgt at udsætte udsendelsen af planerne, er, at:

”Regeringen ønsker en grøn vækstvision, der forener et højt niveau for miljø- og naturbeskyttelse med en moderne og konkurrencedygtig landbrugsproduktion. Regeringen vil nedsætte et ministerudvalg, der skal udarbejde et samlet regeringsudspil”.

Til jeres orientering er selve målene for de forskellige vandtyper blevet offentliggjort. Altså på et niveau, så man kan se, hvad bestemte typer søer skal overholde af krav for at være i en god tilstand, tilsvarende på andre vandtyper. Vi lægger disse mål på AGWAPLAN hjemmesiden lige efter nytår.

Glædelig jul og tak for spændende og godt samarbejde i det forgangne år

Til slut vil jeg gerne takke for et rigtig godt og udbytterigt samarbejde i det år, der er gået.

Der er rigtig mange involveret i dette projekt, og ind imellem hører jeg nogle, der spørger, om vi nu kan bruge det, vi går og laver til noget?

Dertil kan jeg svare, at det godt kan være, at det kan være lidt svært at se perspektivet, hvis man har bidraget med en lille bid i projektet. Men det koncept og de metoder, vi har fået udarbejdet i AWAPLAN, er virkelig noget, som landbrug og myndigheder vil kunne bruge fremadrettet, når vi skal gennemføre de handleplaner, der skal lede til, at vi får rent vand, som det er fomuleret i Vandrammedirektivet.

Med AGWAPLAN har vi fået konkretiseret de værktøjer, der skal til for at kunne finde løsninger i samarbejde.

Hvad sker der i projektet?